Det burde hedde Double
Ordet single er faktisk dybt misvisende. Jeg har været i forhold og jeg har boet sammen med kærester før. Nu er jeg så – single.
Men i virkeligheden er det jo dobbelt så meget arbejde at bo alene; dobbelt så ofte rengøring, dobbelt så ofte tøjvask, dobbelt så ofte indkøb og dobbelt så ofte madlavning. For der er jo ikke andre at dele opgaverne med. Det er også dobbelt så dyrt, for pludselig skal man betale hele huslejen selv. Og internetforbindelsen, og forsikringen osv. Og faktisk koster det nærmest det samme at købe ind til én som at købe ind til to. Det var der ikke nogen, der havde fortalt mig.
Til gengæld kan det også være dobbelt så sjovt: Jeg har jo pludselig dobbelt så meget skabsplads for eksempel. Og dobbelt så meget plads i det hele taget. Mindst dobbelt så meget frihed. Dobbelt så meget beslutningsmagt. Dobbelt så meget tid. Jeg ser mine venner dobbelt så meget som før. Og jeg har jo ikke skiftet sengen ud, bare fordi jeg blev alene. Så nu har jeg dobbelt så meget plads at brede mig på. Og dobbeltdyne, ikke at forglemme. Helt for mig selv.
Men det kan også være tomt. Selvom jeg har stoppet alt mit tøj ind i skabet, er der stadig tomme skuffer. Selvom min seng trods alt kun er 1.20, så er jeg altså endnu smallere. Og selvom jeg har udvidet kredsen af venner betydeligt, er der stadig aftener, hvor jeg sidder alene med al min plads som et tomrum omkring mig.
Så er jeg dobbelt så ensom.
Som regel vil vi altid være single når vi er i parforhold og i parforhold når vi er single, det er human nature. Hemmeligheden må være at acceptere i hvilken tilstand man er og så leve tilfreds ud fra det.
Sagde lommefilosoffen.
Forholdsingeniøren mener, at man bør gå mere matematisk til værks. I et forhold deler man, som du siger, alting med hinanden. Når der kommer et barn til, deler man med sin familie. Sorger og glæder, økonomi og identitet.
du 1 du 1 du 1
deler med = ___ , deler med = ___ , deler med = ____
din familie 3 din kæreste 2 dig selv 1
Du er tælleren, for det er dig, der tæller
Dit forhold er nævneren, for det er det, du er i forhold til.
Så ja, du har dobbelt så meget ansvar, skæg og udgifter, når du er alene. Men hvis du vælger at tælle flere med i dine eventyr som single, skal du ikke dividere med flere end dig selv.
Matematisk er et dejligt redskab
pokkers. html’en sletter mine mellemrum. Brøkerne kommer her i lodret.
du
deler med
din familie
=
1
–
3
,
du
deler med
din kæreste
=
1
–
2
,
du
deler med
dig selv
=
1
–
1
Og mig som ikke kan lide matematik…smukt
Andreas, du bare så skide cool!