Wysiwit

Jeg er rigtig god til at jokke i spinaten. Og jeg er rigtig dårlig til at undskylde. Ikke hensigten, men udførelsen.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan få mig selv til at sige undskyld, snarere tværtimod: Jeg siger alt for meget. Undskylder og forklarer, uddyber og forsvarer. Fordi jeg vil sikre mig, at vi er okay. At der ikke er nogen misforståelser. At du har tilgivet mig for mine dumheder. Og at det aldrig, aldrig, er gjort af ond vilje.

Problemet er bare, at en undskyldning altid ripper op i såret. Det gør ondt, og det er ubehageligt, og måske skulle jeg lære at gøre det hurtigt og kort. Som at rive et plaster af.

Jeg nøjes ikke med at jokke i spinaten. Jeg tværer i den, hopper på den, tramper rundt og sparker til den.

Undskyld.