Wysiwit

Jeg er god til at drømme; at være optimist, at leve i forventning om alle de dejlige ting, der skal komme, og at tro på at det rent faktisk vil ske en dag.

At jeg får drømmejobbet. At jeg møder drømmemanden. At jeg kommer af sted på drømmerejsen. Og alle de andre dejlige ting, som jeg ser så tydeligt for mit indre blik, og som giver mig et sus i maven ved tanken.

Men pludselig en dag blev jeg ramt af en tanke: Hvad nu hvis det skete lige nu, i dag eller i morgen? Ville jeg så være klar til at tage imod det? Jeg havde brugt al min tid på at dagdrømme og glemt at forberede mig på, når drømmene gik i opfyldelse. For hvordan kunne jeg starte i drømmejobbet uden at have dygtiggjort mig inden for det rigtige felt? Hvordan kunne jeg finde sammen med drømmemanden uden at kunne stå inde for mig selv? Og hvordan kunne jeg tage på verdensrundrejse uden tiden eller pengene?

Man klarer sig. Man finder ud af det. Jovist. Men når nu jeg har al denne her tid at gøre med, mens jeg venter, så giver det mening at bruge den på noget fornuftigt. Eller i hvert fald noget af den.

Så når nu jeg drømmer om at løbe maraton en dag, så kunne jeg jo starte med at lette mig fra sofaen og løbe en tur. Når jeg drømmer om at arbejde med oplevelser, så kunne jeg jo begynde med at finde mig nogle ligesindede legekammerater. Og når nu jeg drømmer om at skrive en bog, så kunne jeg jo begynde at øve mig i at skrive ved for eksempel at starte en blog…