Babycurling
Nogen har lavet en glidebane på Peblinge Sø. Det er faktisk bare en stribe på ca. en halv gange tre meter, hvor sneen er skrabet væk, og isen nedenunder er blevet slidt helt blank. Men den er et fantastisk underholdningselement.
Seneste opfindelse: Babycurling. Man tager sin flyverdragtklædte unge, svinger let frem og tilbage for at skabe moment og slipper så ungen i et fremsving, så denne glider – på maven – i hele banens længde. Udfordringen er naturligvis at sørge for, at ungen ikke får for meget fart på og drøner direkte ud i den hårdt sammentrampede sne for enden, men heller ikke så lidt, at glideturen slutter midtvejs.
Jeg tror, det er en vintersport, der er up-and-coming. Jeg forestiller mig konkurrencer, familier der dyster mod hinanden, evt. turneringer for vuggestuerne i Indre By. Holdfarver, heppekor og varm chokolade til tilskuerne på sidelinjen.
Og koste! Ingen curling uden koste. Børnene selv sørger for hyl og hvin til at piske en stemning op.
Noget om naturvidenskab
Fysik. Kemi. Biologi. Hvad er følelser egentlig? Hvad består de af? Hvordan opstår de? Og hvor i et menneske findes de?
Der må være noget biologisk på spil, for når jeg står med min lille niece i armene og holder hende tæt ind til mig, så bobler det i brystet og kilder i maven af glæde. Og jeg kender hende jo knap nok.
Vi taler altid om kemi, at have kemi med nogen, eller dårlig kemi. Og det kan da også føles som en kemisk reaktion indvendig, når man er tæt på et særlig velskabt eksemplar af menneskeracen. Eksplosion. Implosion. Overophedning. Total nedsmeltning.
Og fysik. Legemers tiltrækning. Hvad kan jeg sige? Almindeligt brugte begreber inden for fysikkens verden er magnetisme, energi, impuls, kraft. Bevægelsesmængde. Bølgefunktion. Elektricitet. Harmonisk oscillator…
Eksempler på systemer der ofte betragtes som harmoniske oscillatorer er det svingende pendul, eller det hoppende lod ophængt i en fjeder. -Wikipedia
Er det bare mig, eller blev der pludselig varmt herinde?
Jeg ville gerne vide, hvad det er, der skaber en følelse. Jeg ville gerne vide, hvorfor følelserne så tit modsiger fornuften. Og jeg ville rigtig gerne vide, hvad der er op og ned, og ud og ind, og rigtigt og forkert. Når nu de der følelser også kan være fuldstændig modsatrettede.
Hvad skal man så tro på?
Livets ama’rmad
I går formiddags indfandt fremtiden sig. Kort efter blev jeg indhentet af fortiden.
Og så meldte tanken sig: Måske er det bare det, vi er? Fyldet i livets store sandwich? I svøb mellem det, der skal komme, og det, der har været? Det fik mig til at tænke.
Er der bid i bollen?
Får vi fibre nok?
Kan du lide smagen?
Savner du en kok?
En ting er sikker, hvis man stadig sidder og er i tvivl, om man valgte det rigtige indhold, så er det nok på tide at kaste et frisk blik på menuen. Måske kan det klares med en anden dressing i første omgang. Måske skal der startes helt fra bunden.
Jeg kan fange mig selv i at overveje, hvordan de andre muligheder smagte. Den klassiske, livets BLT, måske lidt tør og kedelig i længden. Eller den eksotiske, med mango og salsa og masser af krydderi, måske for stærk i alt for store doser.
Der er så mange varianter, som jeg kunne have valgt.
Og nu sidder jeg og drømmer om at kunne have alt.
Men i sidste ende tror jeg, at jeg bare mangler salt…
Møfeber og Rollingvarsel
DMI burde tilføje en ekstra service for kvinder i trediverne. Man er nået den alder, hvor alle ens venner, bekendte og tilfældigt mødte begynder at reproducere i stor stil. Pludselig er der store maver, børn der græder, barnevogne, bleskift og bare bryster overalt.
Jeg har såmænd ikke noget imod det, tværtimod nyder jeg at få status af superveninde, når jeg lige klarer et ærinde for den travle, nybagte mor, eller af superlegekammerat, når jeg på tredje time stadig kan synes, det er sjovt at skubbe gynge/bygge lego/lege vandkamp. Jeg glæder mig til at agere supermoster, at strikke seje trøjer i ministørrelse, at have en undskyldning for at gå i BR (som om jeg behøver en…) – MEN…
Jeg har altid troet, at det biologiske ur var en mental ting, noget som unge kvinder fik sat sig i hovedet, når de var sammen med små børn. Nu ved jeg bedre. Det er ren fysik, og det går lige i æggestokkene. “Kan du høre dem klapre?” som min kusine plejer at udtrykke det. “Klapper, klapper klapper.” Det er ikke fair, når nu man ellers er glad og godt tilfreds med sit liv og sin tilværelse. Når nu man elsker sin frihed og fleksibilitet, sin selskabstid og sin alenetid. Nyder at kunne gøre alting på sin egen måde, på sit eget tidspunkt.
Alle disse unge gravide kvinder og glædesstrålende nybagte mødre er et skønt syn. Men de udsender altså et eller andet; som om de omgiver sig med en sky af kvindelige hormoner. Jeg tror, jeg med alderen har udviklet en slags allergi. Jeg har fået møfeber. Og nu, hvor det er blevet lunt i vejret, kan jeg nærmest ikke gå uden for en dør, uden at det begynder at klø og krible.
Hvornår kommer DMI med en rollingvarsel?
DMI's nye service
2 comments