Stilhed
Alene. På egen hånd midt i verden. Syv måneders forberedelse, tolv timers rejse, to dages intens inspiration.
Nu er der ikke mere tilbage, kalenderen er blank. Ingen mål, ingen planer, ingen forpligtelser.
Det forpligter.
Nissen gemmer sig et sted i rygsækken, hvisker mig i øret. Driller mig. Sniger sig ind i mine tanker, når stilheden sænker sig. Sår tvivl i min vilje, insisterer og manipulerer.
Der er ikke andre til at sætte mig i gang. Der er ikke nogen til at holde mig til ilden. Kun mig selv, og mine drømme. Og nissen.
Jeg kan ikke flygte fra ham. Så jeg er holdt op med at prøve. Nu viser jeg ham verden, lytter opmærksomt og lærer ham at kende. Ser ham i øjnene og håber, han vil være min ven. Så har jeg selskab på rejsen.
Når han hvisker til mig, at jeg ikke kan, bliver jeg stædig og stålsat. Når han påstår, at jeg er ugidelig, går jeg i gang. Og når han siger, at han altid vil være der, lige meget hvor jeg tager hen, siger jeg tak.
Julekalenderblog
Fra alle mig, til alle jer: Ludvigs Jul.
I dag er det første søndag i advent, og december er lige om hjørnet. Og det betyder jo, at det er blevet tid til julekalenderblog: Ingen jul uden Nissen Ludvig! Traditionen tro kan I hver dag i december læse et nyt afsnit af den gruopvækkende, gribende, genreforvirrede fortælling om den stakkels ensomme bonde-nisse i den store by, og hvordan han pludselig må redde Julen. Og hvad skal man så stille op, når man faktisk er lidt en vatnisse?
Der er kommet mange nye læsere til bloggen i dette år, velkommen til! Jeg håber I vil nyde at læse om Ludvig, lige så meget som jeg nød at skrive om ham for to år siden.
Og til de “gamle” læsere – på glædeligt gensyn. Husk, (jule)traditioner handler om gentagelse!
Glæd jer til det allerførste kapitel på onsdag – her på bloggen.
2 comments